DIN SUNDHED ER VORES PRIORITET


Hos Hansen Fysioterapi kræver det ingen henvisning fra din læge for at starte et behandlingsforløb. Vi har valgt at stå uden for den offentlige sygesikring, og det er et bevidst valg. Denne beslutning giver os mulighed for at fokusere fuldt ud på dig som klient – uden at være begrænset af tidsmæssige restriktioner eller faste rammer.

Fordele ved forebyggende behandling

Hvis du har oplevet en sportsskade eller ønsker at forbedre din ydeevne samt reducere risikoen for fremtidige skader, kan forebyggende behandling være en god mulighed for dig.


Forebyggende behandling til eliteudøveren, super motionisten, eller til dig der bare dyrker sport på regulært niveau vil være det bedste alternativ til at holde dig skadesfri og sikre dig og din krop optimale betingelser for fysisk udfoldelse og restitution. 

Behandling af idrætsskader

Vi ser både klienter med akutte og kroniske problemstillinger, som vi hjælper til en bedre hverdag gennem manuel behandling, hvor vi stimulerer kroppens selvhelende mekanismer for at genvinde normal funktion.


Du besidder selv i din krop selvhelende egenskaber, derfor er det vores vigtigste opgave som behandler, at optimere de egenskaber, ved skabe forbedret forhold i de områder, hvor skaden/traumet er sket. Strategien i behandlingen er konservativ behandling, hvor man prøver at aflaste området hvor traumet er sket, således at kroppens reperative systemer kan starte den reperative process i at genskabe og reperare skadet væv.


Ved traumatiske skader såsom overrevet korsbånd, forstuvninger, ligamentskader, bruskskader samt i værste tilfælde frakturer og stressfrakturer, er den vigtigste opgave behandligsmæssigt at kunne sørge for hurtig diagnostik og korrekt behandling. Selv efter veludført kirurgi og optimal genoptræning, er der mange idrætsudøvere som aldrig vender tilbage til tidligere niveau efter en alvorlig skade.


Vi minimere risikoen ved dette ved at foretage en grundig vurdering af skaden og designe en behandlingsplan, der er skræddersyet til atletens behov og mål.

Sportsskader

De typiske skader vi ser i forbindelse med idræt er dels de deciderede traumer som kan forekomme ved fx kontaktsport, som fx overrevet korsbånd, forstuvninger, ligamentskader, bruskskader samt i værste tilfælde frakturer og stressfrakturer, som kan forekomme grundet en enkeltstående påvirkning der er så kraftigt, at væv ødelægges. 


Gentagende traumer, eller konstante påvirkninger der ikke er så kraftige, at de ødelægger væv, kaldes overbelasstningsskader, disse giver typiske symptomer som træthedsbrud i knogle, irritationstilstande i og omkring senevæv som fx golfalbue, tennisalbue, tendinit, tendinose, hælspore, skinnebens betændelse, Osgood-Schlatter og mange flere... 



Tilbagevenden til sport efter alvorlig skade

Nøglen til et vellykket rehabiliteringsforløb er korrekt udredning af problemet, forståelse af årsagen og identifikation af de strukturer der er påvirket og som forårsager symptomer hos idrætsudøveren. 


Rehabilitering udmøntes i træningsterapi med specifikke øvelser, der har til hensigt at du opnår tidligere styrke tilbage til det ramte område, og opnå det højest opnåelige funktionsniveau på baggrund af den faglige vurdering samt den behandlingsplan vi har lavet sammen. Træningsterapien har også til hensigt at forebygge mod nye skader og minimere risiko for reskade i det påvirket område. 


Vi anbefaler at læse mere om dette i vores afsnit for træningsterapi i linket nedenunder.







Hvordan kan vi hjælpe dig?

Hos Hansen Fysioterapi tror vi på, at den bedste behandling er en kombination af forskellige tilgange, der arbejder sammen for at opnå optimale resultater. Derfor kombinerer vi manuel behandling og fysioterapi for at skabe en helhedsorienteret løsning, der både genopretter kroppens balance og opbygger dens styrke.

Manuel behandling og balance


Hos Hansen Fysioterapi arbejder vi med manuelle teknikker, der har til formål at forbedre ledbevægelighed, løsne spændinger i muskler og skabe balance i kroppen. Denne tilgang kan hjælpe med at lindre smerter, forbedre blodcirkulationen og reducere stivhed i kroppen. Vores behandling fokuserer på hele kroppens funktion, hvilket betyder, at spændinger og ubalancer, der opstår andre steder i kroppen, også bliver behandlet for at sikre en helhedsorienteret løsning.

Styrkelse og mobilitet


Når der er kommet balance og ro i kroppen, kan vi med fysioterapi fokuserer på at lindre smerter, forbedre kroppens bevægelighed og styrke de muskler, der støtter kroppen. Strækøvelser anbefales ofte for at bevare fleksibiliteten og forhindre stivhed i muskler og led. Samtidig kan styrkeøvelser for core-området, ryggen og maven hjælpe med at opbygge stabilitet og forebygge fremtidige problemer. Alt træning og behandling tilpasses individuelt, så det passer til den enkeltes behov og aktivitetsniveau, hvilket sikrer en målrettet og effektiv indsats.

Kroniske smerter


Kroniske smerter er udfordrende at behandle, men terapier som PEMF, fokuseret shockwave og HLLT har vist lovende resultater. PEMF stimulerer vævsheling og blodcirkulation, shockwave-terapi reparerer lokale skader og nedbryder forkalkninger, mens HLLT fremmer dybdegående heling og reducerer inflammation. Kombinationen af disse metoder giver en omfattende tilgang, der målretter smerteårsagen og forbedrer livskvaliteten for personer med kroniske smerter.

Hvorfor komplementerer de hinanden?

Kombinationen af manuel behandling og fysioterapi er særligt effektiv, fordi de arbejder i synergi. Den manuelle behandling skaber de bedste betingelser for kroppen ved at frigøre spændinger og genoprette bevægelighed. Når kroppen er i balance, kan fysioterapien bygge videre med træning, der styrker musklerne og skaber varige forbedringer.

Denne kombination gør det muligt både at lindre akutte smerter og forebygge fremtidige problemer, hvilket skaber en varig forbedring af din krops funktion og livskvalitet. Hos Hansen Fysioterapi får du derfor en behandling, der er mere end symptomlindring – det er en investering i din krops langsigtede sundhed og velvære.

Book en gratis indledende konsultation


Vi har et helhedsorienteret tilgang til behandling og fokuserer på at forbedre bevægelse, og balance i kroppen hos den enkelte.

unsplash