Hos Hansen Fysioterapi tror vi på, at den bedste behandling er en kombination af forskellige tilgange, der arbejder sammen for at opnå optimale resultater. Derfor kombinerer vi manuel behandling og fysioterapi for at skabe en helhedsorienteret løsning, der både genopretter kroppens balance og opbygger dens styrke.
I modsætning til andre led i kroppen, har skulderleddet en stor bevægelsesfrihed, da skulderen er afhængig af det vi kalder aktiv og passiv stabilitet, i form af ledstabiliserende muskler, ledkapsel samt ligamenter, for at kunne bevare normal ledfunktion.
For at give en idé om hvor avanceret skulderen er, så sidder der alene på skulderbladet 17 stabiliserende muskler, som alle har en ledstabiliserende funktion for skulderleddet, samtidig med det består skulderen af tre kombinerede led, som består af overarmsknoglen, skulderbladet samt kravebenet samt to uægte led som udgør skulderbladets sammenhæftning til ryggen samt til ribbene.
Hvis der er dysfunktion i bare en enkelt muskel eller struktur, vil det påvirke hele skulderleddet med enten nedsat funktion, gener eller smerter til følge.
Typiske årsager til dysfunktion i skulderleddet:
Mange af disse problematikker kan afhjælpes ved brug af manuel behandling og eller i kombination med træningsterapi, hvis symptomerne stammer fra ubalance i muskel- og skeletsystemet.
Hos Hansen Fysioterapi ydes der manuel behandling, der fokuserer på at genoprette kroppens naturlige balance ved at identificere og adressere biomekaniske dysfunktioner i kroppen.
Kombinationen af behandling, træning samt patientuddannelse er efter vores erfaring yderst effektiv.
ROTATORCUFF LÆSIONER
En rotatorcuff-læsion er en skade på senerne i skulderens rotatorcuff, som består af fire muskler, der stabiliserer og bevæger skulderen. Skaden kan opstå akut ved traume eller gradvist ved overbelastning. Symptomer inkluderer smerte ved løft af armen, svaghed og nedsat bevægelighed.
IMPINGEMENT/AFKLEMNINGS SYNDROM
Afklemningssyndrom i skulderen, også kaldet impingement-syndrom, opstår, når sener eller slimsække bliver klemt mellem skulderens knogler, ofte under acromion. Det medfører smerter ved løft af armen, svaghed og nedsat bevægelighed. Tilstanden skyldes ofte overbelastning eller dårlig kropsholdning.
FROSSEN SKULDER
Frossen skulder (adhesiv kapsulitis) er en smertefuld tilstand, hvor skulderleddet bliver stift og bevægeligheden begrænses. Tilstanden udvikler sig i tre faser: smerte, stivhed og gradvis bedring. Den skyldes ofte inflammation og arvævsdannelse i ledkapslen, nogle gange efter traume eller immobilitet.
SLIMSÆK BETÆNDELSE (BURSITIS)
Slimsækbetændelse i skulderen (bursitis) opstår, når slimsækken, der mindsker friktion mellem knogler, sener og muskler, bliver betændt. Det kan skyldes overbelastning, gentagne bevægelser eller skader. Symptomer inkluderer smerte, hævelse og nedsat bevægelighed.
TENDINITIS
Skulder tendinitis er en inflammation i senerne omkring skulderleddet, ofte som følge af overbelastning eller gentagne bevægelser. Det forårsager smerte, ømhed og nedsat bevægelighed, især ved løft af armen. Typiske årsager inkluderer sport, fysisk arbejde eller dårlig kropsholdning.
SLIDGIGT I SKULDEREN
Slidgigt i skulderen opstår, når brusken i skulderleddet nedbrydes, hvilket fører til smerte, stivhed og nedsat bevægelighed. Tilstanden er almindelig med alderen eller efter tidligere skader. Symptomerne forværres ofte ved aktivitet.
Hos Hansen Fysioterapi kræver det ingen henvisning fra din læge for at starte et behandlingsforløb. Vi har valgt at stå uden for den offentlige sygesikring, og det er et bevidst valg. Denne beslutning giver os mulighed for at fokusere fuldt ud på dig som klient – uden at være begrænset af tidsmæssige restriktioner eller faste rammer.
Hos Hansen Fysioterapi arbejder vi med manuelle teknikker, der har til formål at forbedre ledbevægelighed, løsne spændinger i muskler og skabe balance i kroppen. Denne tilgang kan hjælpe med at lindre smerter, forbedre blodcirkulationen og reducere stivhed i kroppen. Vores behandling fokuserer på hele kroppens funktion, hvilket betyder, at spændinger og ubalancer, der opstår andre steder i kroppen, også bliver behandlet for at sikre en helhedsorienteret løsning.
Når der er kommet balance og ro i kroppen, kan vi med fysioterapi fokuserer på at lindre smerter, forbedre kroppens bevægelighed og styrke de muskler, der støtter kroppen. Strækøvelser anbefales ofte for at bevare fleksibiliteten og forhindre stivhed i muskler og led. Samtidig kan styrkeøvelser for core-området, ryggen og maven hjælpe med at opbygge stabilitet og forebygge fremtidige problemer. Alt træning og behandling tilpasses individuelt, så det passer til den enkeltes behov og aktivitetsniveau, hvilket sikrer en målrettet og effektiv indsats.
Kroniske smerter er udfordrende at behandle, men terapier som PEMF, fokuseret shockwave og HLLT har vist lovende resultater. PEMF stimulerer vævsheling og blodcirkulation, shockwave-terapi reparerer lokale skader og nedbryder forkalkninger, mens HLLT fremmer dybdegående heling og reducerer inflammation. Kombinationen af disse metoder giver en omfattende tilgang, der målretter smerteårsagen og forbedrer livskvaliteten for personer med kroniske smerter.
Hvorfor komplementerer de hinanden?
Kombinationen af manuel behandling og fysioterapi er særligt effektiv, fordi de arbejder i synergi. Den manuelle behandling skaber de bedste betingelser for kroppen ved at frigøre spændinger og genoprette bevægelighed. Når kroppen er i balance, kan fysioterapien bygge videre med træning, der styrker musklerne og skaber varige forbedringer.
Denne kombination gør det muligt både at lindre akutte smerter og forebygge fremtidige problemer, hvilket skaber en varig forbedring af din krops funktion og livskvalitet. Hos Hansen Fysioterapi får du derfor en behandling, der er mere end symptomlindring – det er en investering i din krops langsigtede sundhed og velvære.
Vi har et helhedsorienteret tilgang til behandling og fokuserer på at forbedre bevægelse, og balance i kroppen hos den enkelte.
Vi forbeholder os retten til at aflyse eller lave ændringer af dine aftalte tider med dagsvarsel.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes