Hvordan kan vi hjælpe dig?

Hos Hansen Fysioterapi tror vi på, at den bedste behandling er en kombination af forskellige tilgange, der arbejder sammen for at opnå optimale resultater. Derfor kombinerer vi manuel behandling og fysioterapi for at skabe en helhedsorienteret løsning, der både genopretter kroppens balance og opbygger dens styrke.

Nakkesmerter

Der findes et stort væld af problematikker som kan finde sted oppe i nakken. Oftest ser vi folk med spændingshovedpine, migræneanfald samt udstrålende smerter ud til overarmen samt føleforstyrrelser.


Nakken består af 7 nakkehvirvler, hvor vi opdeler dem i øvre og nedre del af nakken.


De to dele arbejder forskelligt fra hinanden, hvor øverste del af nakken som består af C0-C2, og er specialiseret til udøve en stor del af nakkens samlet mobilitet. Da den øverste del af nakken udøver omkring 50% af den samlede mobilitet, er det oftest også i disse led, at der kommer dysfunktioner samt muskelspændinger langs kraniekanten, i det vi kalder den suboccipitale muskulatur.

Typiske muskelskeletale problemstillinger vi ser i klinikken


  • Traume og piskesmæld (whipash)oftest forbundet med skader efter påkørsel i bil, symptomer er oftest stivhed i nakken samt hyppige anfald af hovedpine med svimmelhed til følge oftest grundet dysfunktion af bløddelene såsom, led, ledkapsler, ligamenter samt store og små muskler i nakken.
  • Facetledssyndrom låsnings af nakkens hvirvler oftest med neurologisk påvirkning med enten udstråling ud i arme og finger i den påvirket side og i værste tilfælde med påvirkning af muskelkraft og følesans.
  • Diskogene smerter som fx diskus prolaps eller protrusion som giver neurologisk påvirkning med stærke smerter til følge med stikkende, brændende og jagende smerter ud i armen og fingrene. Kan også føre til symptomer med prikkende og sovende fornemelse eller nedsat følsomhed og kraft ud i armen og fingrene.
  • Degenerative forandringer kommende fra discusdegeneration, som udvikles med stigende levealder. Dette kan føre til facetledsartrose i nakkens hvirvler med smerte til følge samt spinalstenose med symptomer som cervical spondylose, som giver smerter i nakken, skulderen med radierende smerter ud i overarm og finger med enten følelsesløshed og nedsat kraft til følge, grundet tryk på medulla spinalis og eller afklemning af nerverødderne.
  • Instabilitet grundet enten traume eller dysfunktion af led, ledkapsler, ligamenter samt store og små muskler i nakken.
  • Hovedpine og migræneanfald kan opleves på meget forskellige vis, oftest stammer hovedpine og migræne fra muskel-skelet systemet med enten låsninger eller manglende bevægelighed i nakkehvirvlerne samt muskulære spændinger fra de suboccipitale muskler i baghovedet.
  • Biomekaniske/posturale ændringer fra normalen i en sund og rask ryg kan forekomme, her kan der snakkes om medarvet og erhvevet. Kendte diagnoser vil være skoliose, som er en skæv ryg, som giver en S-formet rygsøjle samt Scheuermanns sygdom som giver øget krumning af ryghvirvlerne samt sammenfald i rygsøjlen hos ældre. Ændringer i din posturale holdning vil føre til ubalance i de kræfter der udøves på selve leddet med typisk øget krav til større stabilitet af ledkapsler, ligamenter, muskel fascie og nerveinnervation.


Mange af disse problematikker kan afhjælpes ved brug af manuel behandling og eller i kombination med træningsterapi, hvis symptomerne stammer fra ubalance i muskel- og skeletsystemet.

VORES BEHANDLINGER

Hos Hansen Fysioterapi ydes der manuel behandling, der fokuserer på at genoprette kroppens naturlige balance ved at identificere og adressere biomekaniske dysfunktioner i kroppen.

Kombinationen af behandling, træning samt patientuddannelse er efter vores erfaring yderst effektiv.

MUSKULÆRE SPÆNDINGER I NAKKEN

Muskulære spændinger (myoser) i nakken opstår, når musklerne bliver stramme og ømme, ofte på grund af stress, dårlig arbejdsstilling eller gentagne belastninger. Symptomer inkluderer smerte, stivhed og hovedpine.

DISKUSPROLAPS

Diskusprolaps i nakken opstår, når en af de intervertebrale skiver mellem halshvirvlerne presses ud og trykker på nerverødderne. Dette kan forårsage smerter i nakken, udstråling til arme, følelsesløshed og svaghed.

PISKESMÆLD

Piskesmæld (whiplash) opstår ved pludselige bevægelser af nakken, typisk efter biluheld eller fald. Skaden rammer muskler, ledbånd og blødt væv, hvilket medfører nakkesmerter, stivhed, hovedpine og nogle gange svimmelhed eller koncentrationsbesvær. Tidlig intervention kan forhindre kroniske smerter og fremme hurtigere bedring.


DIN SUNDHED ER VORES PRIORITET


Hos Hansen Fysioterapi kræver det ingen henvisning fra din læge for at starte et behandlingsforløb. Vi har valgt at stå uden for den offentlige sygesikring, og det er et bevidst valg. Denne beslutning giver os mulighed for at fokusere fuldt ud på dig som klient – uden at være begrænset af tidsmæssige restriktioner eller faste rammer.

Manuel behandling og balance


Hos Hansen Fysioterapi arbejder vi med manuelle teknikker, der har til formål at forbedre ledbevægelighed, løsne spændinger i muskler og skabe balance i kroppen. Denne tilgang kan hjælpe med at lindre smerter, forbedre blodcirkulationen og reducere stivhed i kroppen. Vores behandling fokuserer på hele kroppens funktion, hvilket betyder, at spændinger og ubalancer, der opstår andre steder i kroppen, også bliver behandlet for at sikre en helhedsorienteret løsning.

Styrkelse og mobilitet


Når der er kommet balance og ro i kroppen, kan vi med fysioterapi fokuserer på at lindre smerter, forbedre kroppens bevægelighed og styrke de muskler, der støtter kroppen. Strækøvelser anbefales ofte for at bevare fleksibiliteten og forhindre stivhed i muskler og led. Samtidig kan styrkeøvelser for core-området, ryggen og maven hjælpe med at opbygge stabilitet og forebygge fremtidige problemer. Alt træning og behandling tilpasses individuelt, så det passer til den enkeltes behov og aktivitetsniveau, hvilket sikrer en målrettet og effektiv indsats.

Kroniske smerter


Kroniske smerter er udfordrende at behandle, men terapier som PEMF, fokuseret shockwave og HLLT har vist lovende resultater. PEMF stimulerer vævsheling og blodcirkulation, shockwave-terapi reparerer lokale skader og nedbryder forkalkninger, mens HLLT fremmer dybdegående heling og reducerer inflammation. Kombinationen af disse metoder giver en omfattende tilgang, der målretter smerteårsagen og forbedrer livskvaliteten for personer med kroniske smerter.

Hvorfor komplementerer de hinanden?

Kombinationen af manuel behandling og fysioterapi er særligt effektiv, fordi de arbejder i synergi. Den manuelle behandling skaber de bedste betingelser for kroppen ved at frigøre spændinger og genoprette bevægelighed. Når kroppen er i balance, kan fysioterapien bygge videre med træning, der styrker musklerne og skaber varige forbedringer.

Denne kombination gør det muligt både at lindre akutte smerter og forebygge fremtidige problemer, hvilket skaber en varig forbedring af din krops funktion og livskvalitet. Hos Hansen Fysioterapi får du derfor en behandling, der er mere end symptomlindring – det er en investering i din krops langsigtede sundhed og velvære.

Book en gratis indledende konsultation


Vi har et helhedsorienteret tilgang til behandling og fokuserer på at forbedre bevægelse, og balance i kroppen hos den enkelte.

unsplash