Underben og ankelsmerter

Underbenet sørger for at vi kan bevæge os rundt i verden og tilpasse kroppen til forskelligt varierende underlag, grundet dens egenskab som stødabsorbering ved fx gang, løb og hop samt andre belastende aktiviteter. 

Fod, ankel samt underben skal fungere i en helhed, da uhensigtsmæssige restriktioner samt dysfunktioner kan føre til kompensationer længere oppe i kroppen med smerter til følge. Oftest kan dysfunktioner i underbenet være invaliderende og have stor påvirkning på almindelige dagligdags gøremål. 

Typiske muskelskeletale problemstillinger vi ser i klinikken

• Instabilitet og hypermobilitet grundet enten traume eller dysfunktion af led, ledkapsler, ligamenter samt store og små muskler. 
  
• Biomekaniske/kropsholdning ændringer fra normalen kan forekomme, her kan der snakkes om medarvet og erhvevet. Kendte diagnoser vil være platfod, nedsunken forfod, skæve tæer, hallux valgus, som er en skæv storetå ofte med store knyster i storetåens grundled samt dropfodstendens (neurologisk betinget).  Ændringer i din posturale holdning vil føre til ubalance i de kræfter der udøves på selve leddet med typisk øget krav til større stabilitet af ledkapsler, ligamenter, muskel fascie og nerveinnervation. 
• Forstuvet ankel oftest med enten ligament skader og eller muskelskader i de stabiliserende muskler i anklen med tilhørende hævelse og inflammation i området.
• Skinnebens betændelse skyldes oftest overbelastning af muskler og senehæfte, der sidder på underbenet.  Skinnebensbetændelse føles som en ømhed eller smerte foran og langs med den store skinnebensknogle (tibia).
• Kompartments syndrom
• Osgood-Schlatter
• Akillessene betændelse
• Akillessene skade og eller ruptur
• Dyb venetrombose (DVT)
• Lymfeødem og ødemer
  

Mange af disse problematikker kan afhjælpes ved brug af manuel behandling og eller i kombination med træningsterapi, hvis symptomerne stammer fra ubalance i muskel- og skeletsystemet.

Ved mistankte om alvorlig patologi, såsom dyb venetrombose eller svær kompartments syndrom skrives der epikrise til egen læge, som iværksætter videre behandlingsforløb for dig.

Foden

Alene i foden og hænderne har du over halvdelen af alle knogler i kroppen, bare alene foden udgør 26 individuelle knogler i bare en enkelt fod! Dysfunktioner i foden kan føre til ubalance i de kræfter der udøves på selve leddet med typisk øget krav til større stabilitet af ledkapsler, ligamenter, muskel.

Svangsenens funktion

Fundamentet for optimal funktion af foden er en velfungerende svangsene. Svangsenen strækker sig fra hælen og frem mod grundleddet på dine 5 tæer, hvor den bidrager med at stabilisere og kontrollere fodens bevægelser, stødabsorption, og er med til understøtte en sund svangbue i fodens svang. Udover dette sender den sanseinformation til hjernen i form af proprioceptive signaler, også kaldet ledsans, omkring fodens placering i tid og rum.

Oftest overset i undersøgelse og behandling er mellemfodsknoglerne, især grundleddet til storetåen. Mobiliteten kan være nedsat på grund af slidgigt eller deformiteter som hallux valgus, og eller skade, hvilket har stor betydning for svangsenens funktion.

Windlass mekanismen

Hvorfor er storetåens grundled fundamentet for optimal funktion af foden? Ved gang, løb strækker vores storetå sig opad, for at assistere med at rejse svangbuen under foden samt give større spænding i senen, for at give større stødabsorbering af underlaget kræfter. Dette kaldes windlass mekanismen, og hjælper os med at kunne bevæge os fremad ved afsæt af foden. 

Belastning på svangsenen
Belastningen på svangsenen øges når du står på tæer, går og står. Og det er også i disse tilfælde man ofte vil opleve smerter, når man lider af hælsmerter eller svangsenebetændelse.

Belastningen øges yderligere, når du løfter storetåen. Dette kaldes windlass mekanismen.

Typiske muskelskeletale problemstillinger vi ser i klinikken

• Plantar Fasciitis eller også kaldet svangsene betændelse, er når svangsenen under foden bliver inflammeret ofte pågrund dårligt fodtøj og eller ændret biomekaniske forhold i fodleddet, som sætter større stress på svangsenen.
• Hælspore opstår ofte når der kommer øget træk fra plantar fascien, kendt som svangsenen, hvor den den øget trækkræft sætter større stress på calcaneus, som tilgengæld bliver forstørret grundet den vedvarende irritationstilstand.
• Morton's Neuroma er en fortykkelse på nerven som løber på undersiden af foden oftest mellem 3. og 4. tå, oftest med brændende fornemmelse eller stød, der stråler ud i de to tæer, hvor nerven går ud i.
  
• Hallux valgus er en skæv storetå ofte med store knyster i storetåens grundled, som giver deformiteter og smerter til følge. 
• Nedsunken forfod som navnet antyder er forfoden faldet sammen, således at man ikke har en tværbue længere i forfoden til at aflaste belastninger kommende fra underlaget. Tilstanden bevirker at trædepudens fedtvæv, der ligger under knoglerne og beskytter mod tryk, forsvinder. Tilstanden kan blandt andet give smerter, når man støtter på foden
  
• Platfod (Pes Valgus) er når fodens svangbue er fladet ud og foden falder indad, hvilket giver dårlig stødabsorbering og ofte smerter til følge ved lange gåture eller vedvarende belastning for foden. 

Mange af disse problematikker kan afhjælpes ved brug af manuel behandling og eller i kombination med træningsterapi, hvis symptomerne stammer fra ubalance i muskel- og skeletsystemet.