Hovedpine og migræne kan opleves på meget forskellige vis, oftest stammer hovedpine og migræne fra muskel-skelet systemet med enten låsninger eller manglende bevægelighed i nakkehvirvlerne samt muskulære spændinger fra de suboccipitale muskler i baghovedet. Hovedpine kan også blive udløst af øget tryk i det durale system, altså mekaniske påvirkninger på hjernehinderne der beskytter hjernen samt forstyrrelser i blodsystemet eller kredsløbet, hvor trykket eller blodtrykket bliver påvirket.
Hvad er hovedpine?
De fleste af os har oplevet at have hovedpine, oftest er hovedpinen mild og forbigående, men for andre kan det være af mere kronisk karakter med stor påvirkning af livskvalitet og daglige aktiviteter.
Hovedpine er en af de mest almindelige smertetilstande, og man anslår at flere end 0,5 mio. her i landet har hovedpine mindst én gang om ugen og mindst 200.000 mennesker her i landet lider af hovedpine hver dag. Man regner med at hovedpine alene udgør omkring 3 mio. sygedage årligt i Danmark. Kvinder er dobbelt så ramt af smertetilstanden end mænd.
Der findes mange forskellige slags hovedpiner, men ifølge Den Internationale Hovedpine Klassifikation, opdeles hovedpine enten som primær eller sekundær hovedpine.
Primære hovedpiner:
Sekundære hovedpiner:
Behandlingsmæssigt kan vi enten helbrede eller forbedre intensiteten af hovedpinen, dette gælder dog kun for de primære hovedpiner, hvorimod de sekundære kræver lægefagligt hjælp, men oftest kan vi forbedre følge symptomer som fx dysfunktioner i ligamenter og nakkehvirvler samt muskelømhed i hals og nakkemuskulatur i den øvre del af nakken.
Hvad er spændingshovedpine?
Langt de fleste smertetilstande af anfald med hovedpine er spændingshovedpine, som kan være en jævnligt tilbagevendende form for hovedpine.
Spændingshovedpine vil føles som en pressende, trykkende smerte og oftest vil det føles som om man har et stramt bånd rundt om hovedet.
Spændingshovedpine kan skyldes både fysiske eller psykiske lidelser, hvor muskelømhed i hovedets og nakkens muskler forårsager øget stramhed i muskulaturen med led påvirkning som kan være med til intensivere smertetilstanden yderligere.
Ensidige og dårlige arbejdsstillinger, stress faktorer, mangel på søvn og usund levevis, er nogle af de årsager, som har størst betydning for smertetilstanden for spændingshovedpiner.
Hvad er migræne?
Ved migræne anfald sker der en ændring i størrelsen af hjernens blodkar, hvor hjernens blodkar bliver irriterede og dermed sender smertesignaler til hjernen.
Når man snakker om migræne kan der ved anfaldende forekomme migræne med eller uden aurasymptomer.
Ved migræne med aura kommer der aurasymptomer før hovedpinen. Aura er sædvanligvis flimrende synsforstyrrelser som udvikles gradvist over 20 minutter, men kan også være forbigående føleforstyrrelser eller tale- og sprogforstyrrelser.
Migræne er ofte en halvsidig, pulserende hovedpine, som varer fra timer til nogle døgn, men mange har dobbeltsidig migræne. Migræne opstår normalt før 40 års alderen, og er dobbelt så hyppig hos kvinder som mænd. Migræne kan hos kvinder være relateret til menstruationscyklus.
Årsagen til migræne er ikke klarlagt. Man mener, at hjernen er overfølsom over for signaler fra smertemålere i hjernehinden og blodkarrene i hjernen.
Behandling af spændingshovedpine og migræne
En del tilfælde af både spændingshovedpine og migræne er provokeret af livstilsmæssige faktorer samt ubalance i både fysisk og psykisk velvære. Hvis man finder årsagerne til den underliggende smertetilstand kan man behandlingsmæssigt enten forebygge, helbrede eller forbedre smertetilstanden.
Kilder:
www.sundhed.dk
https://dhos.dk/hovedpineklassifikation/
Basisbog i Sygdomslære 2. udgave, 2011
Vi har et helhedsorienteret tilgang til behandling og fokuserer på at forbedre bevægelse, og balance i kroppen hos den enkelte.
Vi forbeholder os retten til at aflyse eller lave ændringer af dine aftalte tider med dagsvarsel.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes